Moderne teknik i historiske rammer

Hovedbygningerne fra 1725 er løbende vedligeholdt og udbygget, så bygningernes og naturens kvaliteter suppleres af moderne undervisningsfaciliteter som eksempelvis trådløs internetforbindelse og data-projektorer i alle undervisningslokaler – stillet frit til rådighed for kursisterne. Lisegårdens smukke udendørsarealer kan ligeledes bruges til undervisning.

Lisegården har 39 enkelt- og dobbeltværelser, alle med eget bad, toilet og farve-TV. Med undervisningslokaler og grupperum i størrelser op til 60 personer er Lisegården derfor ideel til mindre og mellemstore grupper. Alle kan arbejde uforstyrret i egne bygninger med god luft til andre grupper.

Inspirerende rammer

Lisegården danner inspirerende rammer som skaber vækst og udvikling for vores gæster. Såvel private som offentlige virksomheder og organisationer søger til Lisegården for at hente energi og kreativitet, der kan forbedre samarbejdet, hjælpe nye tanker på vej eller skabe grundlag for bedre beslutninger.

Lisegården ligger midt i det naturskønne Liseleje – med marker, skov og en af Danmarks absolut bedste badestrande som naboer.

Der er offentlige transportmuligheder med bus – lige til Lisegårdsvej og under en times kørsel i bil fra København.